Tilbage til forsiden
Curriculum Vitae - Ellen Malmer
Ellen Malmer - designer og billedkunstner.

Født 1942 i København.

Uddannet på Kunsthåndværkerskolen i København med afgang i 1965 fra Tekstillinien.

Keramik
Var 1965-88 ansat som designer af produktions- og unikafajance på Den Kongelige Porcelainsfabrik. Har deltaget i DKP's udstillinger i ind- og udland. Har haft separat-udstillinger i DKP på Amagertorv i København 1978 samt Seibu Art Galleri i Tokyo, Japan, 1981.

Papircollager
Fra 1988 arbejdet med papircollager og design- og udsmykningsopgaver.
Ideen, designet, skitsen, motivet er oftest nedfældet på papir. Papiret bærer linien, formen og farven. Papiret er også basen for collagerne. Japansk, indisk og mange andre slags papir. Med blandteknikker bearbejdes papiret, det indfarves, rives i stykker og kombineres for at danne billedet. En videreudvikling har været egen tilvirkning af papir. Det giver en anderledes base og struktur og er medbestemmende for billedfladens liv.
Indtryk og impulser til billederne hentes i naturens former og farver - fra de store linier i landskabet til de små strukturer og detaljer i planter og sten.

Har udstillet collager i Kyoto, Yufuin og Yamaguchi i Japan 1994, 1995 og 1997.
Har deltaget i PAPIR/LER-LER/PAPIR 1996, 1997 og 1998.
Tilknyttet Lambaa Art House fra 1997.

Tekstiler
Har udført forskellige designopgaver, bl.a. en serie 5 af 15 vægtæpper til Gigthospitalet i Skelskør samt 15 messehageler til danske folkekirker, i København og på Sjælland. Messehagelerne væves af Kamma Gudmand-Høyer i en damask-teknik af silke og uld.

Udsmykning
Af større udsmykningsopgaver skal nævnes Kantinen i Teknisk Landsforbund, 1989, Sønderhus og personalekantine på Sankt Hans Hospital, 1994-1997.
Konferencerum hos Gerstenberg & Agger A/S 2001.